søndag den 3. april 2011

Den mørke side af Barcelona

Til aften var jeg ude og se international pillow fight day (http://www.pillowfightday.com/) - meget skørt, men ret underholdende og jeg tror jeg fik taget nogle gode billeder. Efter den sjove begivenhed gik Ulrich, Chirag og jeg hen på en café for at få lidt at drikke, hvor vi havde det rigtig hyggeligt og fik snakket en del om bøger.

På et tidspunkt kommer der én hen og spørger Chirag om han kan oversætte en sms på hans telefon - hvilket var underligt fordi Chirag er inder og vi snakkede allesammen engelsk (...!) - og sms'en var på spansk. Umiddelbart bagefter checker jeg om jeg stadig har mit kamera (som var i en taske mellem mine ben) og så var den pludselig væk. Der var ingen der så det - ej heller nabo-bordene og jeg sad op ad en masse blomster så hvordan de har gjort det er mig en gåde (jeg har nærmest lidt respekt for deres fingernemhed). Uanset - så er kameraet væk, I får ikke nogle af de 460 billeder jeg tog af pude-kampdagen at se og jeg køber formentlig først et nyt kamera når jeg kommer hjem til Danmark igen (pga. garanti og alt det der).

Nu skal jeg så bøvle med forsikring der skal have originalt alt-muligt som selvfølgelig er derhjemme - ikke mindst er det bøvlet fordi linsen på kameraet var Carinas. Og man kan selvfølgelig ikke anmelde skaden over internettet (det kunne jeg ikke med den forsinkede bagage i hvert fald). Det ser dog ud som om jeg er dækket men med 20% afslag fordi kameraet er over 2 år gammelt (2,5 år faktisk).

Sikke noget l.rt.
Søren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar