Kommentar til bloggenIMPETUS

Her kommer lige et alternativt indlæg. Et par venner kører følgende blog http://bloggenimpetus.blogspot.com som er "venstredrejet politisk tænkning og analyse". Til den vil jeg tilføje min egen retorik-fjendske analyse af indlægget "Konservativ kulturkamp anno 2011".

Med inspiration i Giv os ordenlig argumentation vil jeg kigge lidt nærmere på indlæggets argumenter og derefter slutte af med min egen holdning til emnet.

Der skal indføres faste, nationale læseplaner, ligesom de ” kulturbærende fag som dansk og historie” skal styrkes. Hvordan kongerækken skulle hjælpe på PISA-testens test-parametre forbliver en gåde, men man fornemmer en uudtalt sammenhæng.

Hvor står det i Støvrings artikel at han snakker om kongerækken? Det er et billigt retorisk trick og lægge ord i munden på din modpart. Det ser vi tit top-politikere gør og, erlig talt, så er det forfærdeligt at læse og høre på. Man oversimplificerer modpartens argumentet så man undgår at modbesvare det.

Den borgerlige regering, som kom til magten da de nuværende elever i 10. klasse startede deres skolegang, har i snit ændret folkeskoleloven hver fjerde måned siden den kom til magten! Det virker altså - ud fra Støvrings logik – uforståeligt, at vi ikke allerede har fået bedre folkeskole, selvom den borgerlige regering har gennemført 28 ændringer af folkeskoleloven (deriblandt de fleste af Støvrings forslag - udover højere prioritering af læreruddannelsen, mindre klasser og flere undervisningstimer naturligvis)

Er det nødvendigvis dårligt? Det kommer jo an på ændringerne. Man kan ikke bare tage et tal ud af sin kontekst. Hvad er det for nogle ændringer og hvorfor er det nødvendigvis dårligt? Er det ikke nærmere en god ting at man forsøger at forbedre folkeskolen hele tiden? Og hvorfor “naturligvis” - er det "naturligt" for en borgelig regering gøre sådan?

Denne er en ”anti-autoritær pædagogik, som nedbryder lærernes autoritet og giver børnene ’ansvar for egen læring’.” Nu er det denne forfatters indtryk, at dette ordvalg af folkeskolen selv, er blevet betegnet som uheldigt, da det leder til den fejltagelse, at det er elevens eget problem, at denne intet lærer. Det virker til, at ingen mener dette, så også her sparker Støvring en åben dør ind.

Uden at kende Støvring så vil jeg tro at det ikke kun er selve udtrykket han har et problem med. Det fremgår forholdsvis tydeligt fra hans artikel at det er den manglende respekt for den faglige autoritet der er et problem. Her generaliseres modpartens argument så man slipper nemmere om ved at modargumentere - det er stadigt et billigt retorisk trick og en undskyldning for ordenlig argumentation.

men at den også skal danne samfundsborgere, som er i stand til at agere tolerant, innovativt og ansvarligt i fremtiden? Vi kan nu fra forskningen forstå, at Danmarks gymnasieelever og forskere er berømmede pga. deres veludviklede selvstændige og kritiske tilgang til problemstillinger.

Hvordan har “lykkelige harmoniske mennesker” noget med innovation, selvstændighed og kritisk tilgang? Jeg siger ikke at det er ikke er en sammenhæng mellem den ikke-autoritære skole og det er der opstår selvstændighed blandt eleverne. Der er dog et spring derfra og så frem til at en større respekt for faglig autoritet og disciplin er i direkte konflikt med selvstændighed og innovation. På den måde modargumenteres der mod Støvring ved at postulere at et positivt træk ved den nuværende folkskole er i direkte modstrid med hans forslag til forbedring. Dette er langt fra oplagt, og der argumenteres bestemt heller ikke for at det forholder sig sådan. Igen er det en påstand der flyder væk i retorikkens tåge.

For Støvring skal sådanne færdigheder bibringes børnene af deres forældre, hvilket naturligvis er en sympatisk tanke. Hvordan den dog hører hjemme i et opråb for de svageste elever, som jo hovedsageligt kommer fra ressourcesvage hjem, må læseren selv gætte sig til.

Præcist, hvilke færdigheder snakker vi om her? bloggenIMPETUS' fortolkning, nemlig "selvstændighed og innovation" eller hvad der rent faktisk står i Støvrings artikel: "De burde opdrage deres børn, stimulere dem og gøre det sjovt at lære." Igen er det ikke klart præcist hvad er det egentlig vi snakker om her? - og derfor er det svært at forholde sig til argumentationen.

Personligt ser jeg ikke noget problem i at indsnævre skolens opgave så problemerne med resource-svage familier kan håndteres på flere niveauer. Naturligvis skal der tages hånd om det og Støvrings egen kommentar (som Jess også skriver i sin kommentar):

Resultatet ser vi i dag, hvor de svageste elever ofres i den kulturradikale reformpædagogik. F.eks. går hele 64 procent af børn med indvandrerbaggrund ud af skolen som funktionelle analfabeter. Og heraf får mange siden en kriminel løbebane.

er også et godt eksempel på et retorisk trick hvor han for det første tager et tal ud af en kontekst og derefter implicierer, uden at argumentere, at der er en årsagsmæssig forbindelse mellem analfabetisme og kriminalitet (som formentligt er rigtigt, men det er bestemt ikke klart hvad der er årsag til hvad og i hvilken mængde.).

Det deprimerende ved Støvrings indlæg er dog ikke blot, at universitetsforskeren i litteratur og kulturfænomener ikke blot melder sig ind i en debat, som han tilsyneladende ikke rigtigt har fulgt med i [....] gentagelse af allerede fremsatte og implementerede forslag, den sædvanlige jamren over det kulturradikale spøgelse og så en bagstræberisk drømmen tilbage til mere ordnede tider.

Kan det være at han rent faktisk har fulgt med i debatten men at boggenIMPETUS bare er uenig? Det er lidt billigt at påstå at Støvring ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i emnet uden at komme med konkret evidens herfor.

Så lad os udfordre den kulturkonservative tænkning ved at vise, at vi ikke blot vil tale nostalgisk om fortiden, men at vi vil noget i fremtiden.

Så hvis man skal snakke om fremtiden må man slet ikke tænke over hvad der fungerede godt i fortiden? Jeg kan godt følge Støvring I er der er et problem med de konkrete faglige færdigheder som elever kommer ud af folkeskolen og gymnasiet med. Jeg har selv undervist elever på universitetet og min erfaring er, at det er tydeligt at eleverne konkrete faglighed er mindsket (ja, også i løbet af de sidste seks år).

Så kan det godt være eleverne har lært en masse smarte studietæknikker men det hjælper ikke noget hvis de ikke ved hvordan man lægger to vektorer sammen, differentierer eller integrere en funktion eller forstår hvad et bevis er.

Som Søren Clod snakker om, Undskyld vi tog fejl, så er det meget fint at undervise I alle de abstrakte, selvstændiggørende og kritiske tankegange, men hvis man ikke har den faglige viden at arbejde ud fra kan det sådan set være fuldstændigt ligegyldigt. Derfor generer det mig også betydeligt når bloggenIMPETUS stiller lighedstegn mellem at styrke de kulturfaglige kernefag og det at lære kongerækken udenad. Så kan det godt være jeg er naiv, men jeg tror ikke at der er nogen der er interesseret i at gå tilbage til blind udenadslære, men noget udenadslære er nødvendigt og det kræver en lyst til indlæring og en respekt for den faglige autoritet.

Hvad angår bloggenIMPETUS må de stramme sig lidt an hvis de, for mit vedkommende, ikke skal lande i samme kasse som de politikere der ikke gør en indsats for saglig argumentation, ikke har respekt for modpartens argumenter og mest af alt er interesseret i at overbevise folk med besnærende retorik. Er første skridt for dem kunne være grundigere referencer, mindre retorik og mere argumentation.